Ædelsten og halvædelsten er bare det bedste. Hos Bare-K bruger vi mange forskellige sten og perler, lige fra ædelsten, halvædelsten og glasperler.
Der findes 4 sten som betegnes som ædelsten. Det er: Safir, Rubin, Diamant og Smaragd. Alle andre sten end disse fire, betegnes som halvædelsten eller smykkesten.
Her er en lille liste med nogle af de sten og krystaller vi bruger med en tilhørende beskrivelse.
Safirer
Safiren er en variant af mineralet korund, og den findes i en bred vifte af farver. Spor af andre elementer, såsom jern, titanium, krom, kobber eller magnesium, kan give korund forskellige farver.
Safirer medvirker til mental klarked og forståelse for omverdenen. Siges at kunne hjælpe mod stress og til at se tingene fra den lyse side når der er modgang. Ord som kan sættes sammen med Safirer er visdom, intuition, loyalitet og håb.
Safirens effekter skulle være særligt stærke for dig, hvis du er født i stjernetegnet Vandmanden, men også stjernetegnene Jomfruen, Vægten og Stenbukken kan drage nytte af at bære stenen.
Safir er fødestenen for september.
Rubin
En rubin er en pink eller blodrød ædelsten, der er en variant af mineralet korund, der har fået sin farve takket være tilstedeværelsen af krom i stenen. Faktisk er en rubin en ”forurenet” variant af safiren.
Rubinen forbindes primært med kærlighed og helende kræfter. Rubin, letter og åbenbarer hjertet med det samme.Bringer integritet, hengivenhed og lykke. Øger også generøsitet og bringer velstand. Som et symbol på passion, styrke og kraft har rubiner længe været associeret med det livsvigtige blod.
Stenen siges at give dens bærer modet til at være den bedst mulige version af sig selv.
Rubin er fødestenen for juli.
Ametyst
Ametyst er fødestenen for februar. Ametysten hører til mineralgruppen kvarts. Den betegnes som en meget værdifuld og dyrebar krystal sten.
Ametyst stenen kommer i en flot violet lilla, som kommer af nogle urenheder i det aluminium og jern som stenen indeholder.
Som mange andre typer sten, har amethyst nogle egenskaber. Ametysten er specielt kendt for sin stimulerende og beroligende egenskab af følelser og sind. Den tillader derudover logik om ægtehed og tilbageholdenhed og er en god formidler af energi, lidenskab, spiritualitet og opfindsomhed.
Jasper
Halvædelsten Jasper, har sit navn fra det græske sprog og betyder “den spottede sten”. Jasper går ind under gruppen af mineraler, som hedder kalcedon, men pga. af sin kornet struktur anser nogle forsker Jasper, for at være en mineralgruppe for sig selv.
Jasper består faktisk af 20% fremmed materialer. Det betyder også at de mest sjældne Jasper sten man kan finde, er dem som består af 100% Jasper.
Jasper siges at være en halvædelsten som giver sikkerhed, fysisk energi
Jasper er hovedsageligt en krystal i livlighed, sikkerhed og fysisk energi.
Turmalin
Turmalinstenen har sit navn fra det singalesiske ord “turamali” som betyder “sten af blandede farver”. Det er ikke en tilfældighed at den har det navn. Turmalin krystallerne har nemlig et meget eksklusivt spektrum af forskellige farver og faktisk er det den eneste type halvædelsten, som har lige præcis det spektrum af farver, som den har.
Turmalin siges at kunne give dig et boost i dit hårde arbejde frem imod en økonomisk sund fremtid, derudover kan den også være med til at udvikle din fysiske styrke.
Ord som kan knyttes til turmalin er medfølelse, lidenskab, femininitet, mod og positivitet.
Jade
Jade dækker over flere forskellige undertyper af halvædelsten. Hvis man vil have de reneste former for jade, så er det typen Nefrit og Jadeit man skal gå efter.
Jade er en af de ældst kendte mineraler og blev i gammel tid brugt som både værktøj og våben pga. jadens styrke.
Navnet jade stammer fra det spanske udtryk, “piedra de ijada”. Hvis vi oversætter det, betyder det “sten for smerten i siden”.
Jade er kendte som en krystal der formidler velstand, penge og kærlighed og den hjælper med selvhelbredelse.
Den er også en kilde til sikkerhed imod modgang og ulykker.
Opal
Opal forekommer i forskellige arter og har hver især deres egen unikke farveblitz. Opalstenen stammer fra steder som Mexico, USA, Australien og Brasilien hvor der er den største forekomst af opal.
Opal er en krystalsten, som giver stor visdom til den som, bærer den og samtidig giver opalens levende farver, en beroligende energi.
Opal er fødestenen for oktober.
Turkis
Turkis er et uigennemsigtigt, blågrønt mineral. Navnet turkis er hentet fra det tyrkiske sprog og grunden til at turkis henter sit navn derfra, skyldes at Tyrkiet var landet som bragte mineralet til Europa fra Iran.
Turkis er et af de første mineraler som mennesket begyndte at udvinde. De første der begyndte at udvinde turkis, var egypterne, som for 4000 år siden, udvandt turkis på Sinai-halvøen. Iranerne fulgte efter og begyndte at udvinde turkis 2000 år efter egypterne startede og i dag er Egypten, Iran og USA de store kilder til Turkis.
Man kender bl.a. turkis fra smykker som indianerne fremstillede og stadig gør. Turkis blev nemlig fremstillet som amuletter, der grundet krystallens beskyttende egenskab, overfor skade og negativ energi, blev båret af jægere og krigere.
Derudover var stenen, et symbol på venskab og man udviste stor rigdom, hvis man bar en amulet med turkis sten i.
Rosen Quartz
Halvædelstenen rosen quartz, menes at have sin unikke glødende lyserød farve, fra urenheder som stammer fra titaniummet som de indeholder. Disse urenheder har rosen quartz mineralet optaget i sig under dannelsen og derfor ses denne utrolig flotte lyserøde farve.
Det siges at rosen quartz er en krystal af dedikation og kærlighed. Derfor vil du opleve at den vil bringe romantik, kærlighed og forhold i dit liv.
Månesten
Månestenen forekommer som en uigennemsigtig og gennemsigtig obligoclase, som er et stendannende mineral.
Månestenen er en blanding af det man kalder ark glimmer og stenmineralet, plagioclase albite. Denne blanding gør at månestenen har sine utrolig flotte lysende glød, som ofte fremstår som et hvidt eller blåligt skær.
Lige præcis månestenen magiske måneskins skær, er hvad der gør den så speciel og ønskelig for så mange.
Månestenen er en krystal som er kendt som den rejsendes sten og det siges at den især er beskyttende over for de, som vælger at rejse når månen står klart på himmelen. Derudover siges det at månesten hjælper med anderkendelse af kærlighed og tilhørighed.
Perler
Perler er et produkt af en forsvarsmekanisme, som sker inde i saltvands- og ferskvandsbløddyr. Denne proces foregår således at bløddyrene får ved et tilfælde et fremmedlegeme ind i skallen og det sætter sig i f.eks. en muslings kappevæv. Derefter påbegynder muslingen en proces hvor der produceres perlemor i muslingens kappevæv, som omsluger fremmedlegemet og voila, i løbet af 2-7 år har muslingen produceret den fineste ferskvandsperle.
Som du nok kan regne ud, er perler altså et produkt af det man kalder to-skallede bløddyr. Det er hovedsageligt arterne af muslinger og østers, som producerer disse smukke, dyrebare perler.
Perler repræsenterer dydighed og renhed og det er derfor heller ikke et tilfælde at man ofte kan se brude, bære nogle overdådige ferskvandsperler i deres brudekjoler, halskæder eller øreringe.
Derudover betegnes ferskvandsperler som fødestenen for juni.